Masterclass: Robotter i byrummet

Masterclass for offentlige aktører og byudviklere.

Robotter og droner kan være med til at løse mange forskellige opgaver i byrummet vedrørende gaderengøring, affaldshåndtering, transport, inspektion osv. og derved fungere som et svar på bl.a. klimakrav og rekrutteringsudfordringer.

Denne masterclass stiller skarpt på rollen, som intelligente robotter og automatisering i stigende grad spiller i vores byer og byudvikling.

Hvordan kan vi bygge, bøje og bruge robotteknologien, så den får størst mulig gavn for alle, der færdes i det åbne rum? Hvem og hvad skal tilgodeses?
Hvordan planlægger og indretter vi vores byer i fremtiden, så de er i stand til at rumme robotter?
Hvordan skal robotter og mennesker gebærde sig for at kunne leve i harmoni?
Hvad kræver det at få robotter ud at leve i byrummet som en ekstra (og ofte manglende) arbejdskraft?
Disse er nogle af spørgsmålene, som vi dykker ned i og diskuterer.

Mød bl.a. Niels Jul Jacobsen (CEO, Capra Robotics), Carsten Holst (forvaltningschef, Aarhus Kommune), Mona Juul (medlem af Folketinget), Rasmus Ry Nielsen (digitaliseringschef, Aarhus Kommune) og Cathrine Hasse (professor, Aarhus Universitet).

Vilde Robotter finder sted d. 25/26 august. Hvor Dokk1 i Aarhus fyldes med robotter, talks og debatter - alt sammen med fokus på, hvordan robotter nu og i fremtiden kan løse vores store samfundsproblemer. Gennem showcasing, perspektivering og best practice bliver det belyst, hvordan samarbejde mellem det offentlige og private vil kunne medvirke til udvikling af en lang række samfundsnyttige robotløsninger. Se mere på: https://vilderobotter.aarhus.dk/

Fredagens program har fokus på innovations- og erhvervsudviklingen, når virksomheder, uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere og offentligt ansatte mødes til en stærk robotdag.

Lørdagens program har fokus på sjov og leg med robotter for alle aldre, men der stilles også skarpt på de mange spørgsmål, man kan have, hvis man som borger får brug for hjælp af robotter i eget hjem.

Denne masterclass er blevet til i samarbejde med TechCircle – the European Digital Innovation Hub Central Denmark. TechCircle eksisterer med tilskud fra EU's Digital Europe Programme og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Bookingperioden for dette arrangement er slut.

Hvor foregår arrangementet? DOKK1, 8000 Aarhus, Denmark

When does the event happen?
Start:
Slut:
Tilføj til kalender

Billetter

Almindelig billet

gratis

Add Almindelig billet to cart