Debatsalon: Lokalområdernes unikke kvaliteter og muligheder

Den kommende Politik for Arkitektur og Bykvalitet sætter fokus, hvad der er god arkitektur og høj bykvalitet i alle Aarhus Kommunes forskellige bydele og oplandsbyer.

I denne salon vil vi derfor gerne undersøge og drøfte, hvad der er vigtigst, når vi skal forstå et sted, og hvad de forskellige lokalsamfund oplever som ”et godt sted”. Herunder hvilke bylivsknudepunkter, der bidrager til at samle på tværs i et lokalområde. Det kan være skolen, biblioteket, byens dagligvarebutik, hallen eller en bypark.
Hvordan understøtter vi de lokale kvaliteter, og at borgere lokalt kan tage aktiv del i udviklingen? Vi vil også undersøge, hvilke potentialer og udfordringer, bydelene, oplandsbyerne og landsbyerne står overfor – f.eks. i forhold til en bæredygtig udvikling, behov for nye boliger eller grønne forbindelser.
Salonen er målrettet kommunens fællesråd samt interesseorganisationer, borgere og fagpersoner med særlig interesse for, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for at tage udgangspunkt i det lokalt unikke, når vi udvikler i Aarhus Kommune.
Salonen er en ud af flere, hvor forskellige borgere og interessenter inviteres ind til debat og deltagelse. Med forløbet afprøves et nyt dialogformat – dialoger med byen – hvor vi dykker ned i udvalgte emner.

Læs også mere på https://deltag.aarhus.dk/node/327

Vælg en dato for at bestille billet

Datoer