Morgenmad med mening: Lege Laboratoriet
Velkommen til Lege Laboratoriet - her eksperimenterer vi med leg som tilgang til arbejdslivet!
Måske kender du det?
• Brainstormen går i stå, allerede inden de første idéer er kommet på bordet
• Projektgruppen sidder fast i de samme løsninger og har brug for et nyt perspektiv
• Møderne bliver lange og energien falder
• Du mangler en ny måde at involvere kollegaer eller borgere på.
• Du har lyst til at gøre hverdagen lidt mere nysgerrig, kreativ og levende, uden at den bliver mindre professionel.
Som barn er legen en naturlig del af hverdagen. Vi bygger, udforsker, finder på og prøver os frem, men et sted mellem de akavede teenageår og voksenlivet bliver legen ofte erstattet af effektivitet og deadlines.
PLAY Designer Jasmin Daugbjerg Rasiah tager os igennem en formiddag i Lege Laboratoriet, hvor vi skal undersøge, hvad der sker, når vi inviterer legen tilbage, ikke som en pause fra arbejdet, men som en måde at arbejde på.
Vi afprøver små og store eksperimenter, der giver dig konkrete legende greb og kreative metoder, som du kan tage med tilbage i dit arbejdsliv. Ikke alle arbejdsdage er en leg, men leg kan være nøglen til at komme videre, når de sædvanlige metoder ikke slår til.
Du behøver hverken være klassisk kreativ eller god til at lege. Bare du møder op med din nysgerrighed og lysten til at eksperimentere.
Træk i laboratoriekitlen og find (ud)forskerbrillerne frem, så guider vi dig sikkert gennem Lege Laboratoriet d. 17. september!
Program
08.40–09.00: Check-in og morgenmad
09.00–12.00: Laboratorieøvelser, korte oplæg og pause undervejs.
Arrangementet foregår på DOKK1 den 17. september
Arrangementet er for medarbejdere under Aarhus kommune.
Workshopzonen, Center For Innovation i Aarhus
Niveau 2.2, Dokk1
Start:
Slut:
Tilføj til kalender